| Vis foregående emne :: Vis næste emne |
| Forfatter |
Besked |
#23 Reinhardt

Indmeldt: 30. apr 2007 Indlæg: 297
|
Skrevet: Søn maj 20, 2007 8:58 pm Emne: Havdrup GI 3 - 1 F.C. Ypsilon |
|
|
Smalt nederlag til F.C. Ypsilon
Klokken havde lige rundet 15:30, da dommeren fløjtede serie 3-kampen imellem Havdrup GI og F.C. Ypsilon i gang. En kamp hvor Ypsilon skulle følge op på sidste weekends smalle sejr over Høje Tåstrup IF for at rykke væk fra placeringen som næstsidst i puljen.
Havdrup startede kampen bedst. Med et utal af krydsløb og stor løbevillighed formåede de at lægge pres på et Ypsilon-hold, der reelt ikke havde noget at byde på inden for de første 20 minutter – en periode, der resulterede i en scoring til hjemmeholdet. Herefter gik Havdrup-spillerne ned i tempo – formentlig pga. deres forcerende start. Ypsilon greb chancen for at spille sig ind i kampen og formåede at vende presset. Dette resulterede dog ikke i scoringer, og Ypsilon kunne derfor observere en måltavle, der viste, at de var bagud 1-0 ved pausen.
Anden halvleg startede meget lige og bød på chancer til begge hold. Her var Havdrup skarpest, og de kunne derfor udbygge deres føring til 2-0. Som tiden gik, satte trætheden sit spor på spillet, og begge hold var i den sidste halvdel af anden halvleg farligst på kontraangreb. Ypsilon fik reduceret til 2-1 ca. 15 minutter før tid, og med en udligning i sigte kæmpede gæsterne videre. Desværre kom dommeren i fokus, da han med 3 minutter igen fejlagtigt undlod at fløjte frispark til Ypsilons midterforsvarer Henrik Dyling, der i eget felt tydeligt blev holdt tilbage af en Havdrup-spiller. Bolden hoppede derfor stille og roligt videre igennem feltet, og endte hos en angriber, der omsatte gaven til mål. Nede med 3-1 så det nu umuligt ud for Ypsilon, der dog alligevel spillede sig frem til flere store chancer i de døende minutter. Den største af slagsen tilfaldt i første omgang Jacob Andersen, der modtog en kort stikning på kanten af feltet. Målmanden kom hurtigt ud og fik afværget Ypsilon-formandens forsøg, som i stedet for at gå i kassen havnede hos Ole Pilgaard, der få meter fra mål sparkede bolden ind i en Havdrup-forsvarer. ”Jeg ramte da målet 3 gange i dag”, sagde Ole Pilgaard med et smil på læben, da han efter kampen blev mobbet for sin afbrænder.
Det var en ærgerlig Ypsilon-formand, der udtalte sig efter slutfløjtet: ”Jeg synes, det er brandærgerligt, at vi ikke få mindst et point i dag, for jeg synes, vi matcher dem fuldt ud, hvis ikke mere endda. Vi mangler desværre skarphed i afslutningerne. Det har Havdrup”. På trods af nederlaget ser Jacob Andersen lyst på fremtiden: ”Men kampen er et bevis på, at vi altså sagtens kan være med på serie 3-niveau. Efter en famlende start er vi nu ved at være i form – og holder alle 90 minutter. Nu er det vigtigt, at vi får trænet, så vi er klar til at gå til den 100 procent i næste kamp mod Himmelev. Det er en bundkamp og derfor også en gylden mulighed for os til at få kontakt med midterholdene”.
Kampens Ypsilon-spiller blev kåret umiddelbart efter kampen, og vinderen blev for tredje gang i træk målmand Nicolai Spliid, som endnu engang leverede en perlerække af gode redninger. |
|
| Tilbage til toppen |
|
 |
TK

Indmeldt: 30. apr 2007 Indlæg: 122 Geografisk sted: Hellerup
|
Skrevet: Søn maj 20, 2007 9:52 pm Emne: |
|
|
Godt kæmpet gutter, det skal sgu nok komme! Vi har kun 3 point til en position over stregen og dem henter vi i den næste kamp mod Himmelev.
Ses til træning og CL finale onsdag
TK |
|
| Tilbage til toppen |
|
 |
Spliid
Indmeldt: 22. maj 2007 Indlæg: 18
|
Skrevet: Tirs maj 22, 2007 8:44 am Emne: Havdrup |
|
|
Det var sku tæt på, men vi manglede lige det sidste. Lad os håbe at vi kan finde samme gejst som imod HTI i næste kamp - så ligger der 3 point og venter.
Vi ses |
|
| Tilbage til toppen |
|
 |
|
|
Du kan ikke skrive nye indlæg i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke rette dine indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke stemme på afstemninger i dette forum
|
|
|
Powered by phpBB © 2001, 2005 phpBB Group |
|