Klubhistorie:
F.C. Ypsilon blev stiftet d. 16. februar 1995 af Anders Rask og Jacob Andersen.
Klubben var til at starte med blot tænkt som en forening for
gymnasieklassen 1.Y's 7-mandshold og talte dengang kun 12
aktive medlemmer. Der kom dog hurtigt flere til, og klubben er
i dag vokset en smule større, så vi tæller mellem 20 og 30
spillere.
Vision med klubben:
Hovedtanken bag klubben er, at det skal være sjovt at spille
fodbold. Derfor spenderes der til træning heller ikke den
store tid hverken på opvarmning, konditionstræning eller
indviklede taktiske manøvrer. Hovedvægten ligger på "legen med
den lille runde". Mange af vores spillere er trætte af
klubber, hvor man træner meget, samtidig med at man ikke
rigtigt har noget til fælles med sine holdkammerater udover
at man bor nogenlunde i nærheden af hinanden. Sådan er det
ikke i F.C. Ypsilon. Hos os er det primært venskabet mellem
spillerne i klubben, der holder os sammen - uden det havde
klubben ingen berettigelse.
Historien om navnet:
Fodboldklubben er startet i 1.y-klassen 94/95 på Høje Taastrup
Amtsgymnasium, og derfor vi opkaldt den efter klassens navn:
Y. Ypsilon er det græske bogstav Y. Det mener vi passer godt
til klubben, da vi på den måde mindes vores rødder fra
gymnasietiden og ikke glemmer hvor og hvordan, klubben opstod.
Resultater:
De to første sæsonen af klubbens levetid deltog vi i DGIs
Ungsenior-række for 7.mandshold.
Fra og med sæsonen 1997 har vi været tilmeldt SBU og deltaget
i Unionens 11-mands Herresenior række.
|