Referat af bestyrelsesmøde
den 23 / 9 - 2003:
 


FC Ypsilon bestyrelsesmøde 23/9/03 – afholdt ved Jacob Madsen

Det var en fuldtallig bestyrelse der samlede sig hos, kasser Jacob Madsen

Efter, traditionen tro, efter have indtaget en solid Buggiburger, blev nedenstående punkter i aftenens dagsorden gennemgået:

1. Valg af dirigent og referent
2. Status i FCY pt.
3. Forventninger til den kommende tid
4. Indkøb af udstyr
5. Udpegelse af hjælpetræner
6. Økonomi v. Jacob Madsen
7. Diverse

1. Valg af dirigent og referant
Formand Andersen igangsatte mødet og udpegede efterfølgende undertegnede, Jens Andreasen, til begge hverv. Herefter blev mødet påbegyndt.

2. Status i FCY:
Det blev desværre ikke året hvor vi skulle spille os op i serie 4, men tilgengæld har den sociale situation for klubben næppe været bedre. Truppen er blevet bred med tiden, så der er ikke længere problemer med at stille hold hver søndag, hvilket desværre tidligere har været gældende af og til, men ikke længere. Måske er vi snarere ved at blive for mange.
Overordnet set er FCY stærk som aldrig og derfor ser bestyrelsen med tilfredshed på denne generelle situation i klubben.

3. Foventninger til den kommende tid:
Planen er for 2004, ligesom den har været for sæson ’03, at spille sig op i Serie 4 og ellers nå så langt som muligt i pokalturneringen. For at skærpe klubbens/holdets vil det blive strammet en smule omkring kamp og træning. Fx vil der i fremtiden afholdes fælles opvarmning før kampene og i træningen vil der indgå øvelser med relevans for vores spil i kampene.

4. Indkøb af udstyr:
Indendørsbold: Det skal undersøges af Madsen og Nielsen, hvorvidt den nuværende bold til indendørs kan holde til endnu en sæson. Kan den ikke det, vil der blive indkøbt en ny i blødt læder af en god kvalitet.

Udendørs: Beklageligvis er der forsvundet et par træningsbolde i løbet af sæsonen, efter indeværende vil det blive vurderet hvor mange nye der skal indkøbes til brug i den kommende sæson. Ydermere er mange af strømperne efterhånden godt slidt, også her vil det blive vurderet om der skal købes nye og i så fald hvor mange.

På vegne af bestyrelsen vil Dennis Nielsen, prøve at flette et godt tilbud sammen på opvarmningstrøjer m. et lille logo på som medlemmerne i fællesskab kan købe billigt. Tanken er at disse skulle finde anvendelse til kamp og træning.

5. Hjælpetræner:
Bestyrelsen har d.d. udpeget, Jacob Andersen, som officiel hjælpetræner. Der vil blive redegjort for bevæggrundene for oprettelsen af denne nye funktion, i en særskilt mail senere.
Bestyrelsen kan i øvrigt melde, imod dennes forhåbninger, at der desværre ikke var andre mulige kandidater til posten, da simpelthen ikke var andre, der havde afgivet deres interesse for at blive taget til betragtning til posten. Bestyrelse havde gerne, i denne sammenhæng, set engagement fra andre end ’de sædvanlige’. Den øvrige bestyrelse – altså minus, J. Andersen – er dog fuld af fortrøstning og forventer at J. Andersen vil kunne løfte hvervet mere end tilfredstillende. Det blev ikke drøftet om hvorvidt posten, berettiger til en evt. plads i bestyrelse.

6. Økonomi og opkrævning af medlemskab:
For indeværende er køre klubbens økonomi et godt stykke under der budgetlagte mål (- 11536,25d. kr.), men det forventes dog at dette ved årets udgang vil have rettet sig til et lille plus på ca. 900d.kr. Ergo forventes det således, at året 2003, vil resultere i et mindre overskud.

Kasser Madsen, vil inden længe udsende div. Opkrævninger, mere info følger.

Det er af bestyrrelsen blevet besluttet at udgifterne vedr. tabt udstyr, f.eks. udendørsbolde, solidarisk vil blive hæftet til de kommende opkrævninger, således at det samtlige medlemmernes merudgift ville dække disse tab. Dette vil danne fast fremtidig praksis i klubben, det er bestyrelsen ønske at denne beslutning vil være med til at sprede en øget ansvarsfølelse blandt medlemmerne.

På den førstkommende generalforsamling, vil bestyrelsen fremlægge til afstemning,
Opkrævning for en hel sæson ad gangen, da dette vil lette kasserens arbejdsbyrde og som helhed være gavnligt for klubbens generelle økonomi.

7. Diverse:
Dommersponsorat:
En bekendt af Karsten Klausens har ansøgt os for sponsorkroner til et dommerkursus.
Som modydelse har han tilbudt os at fungere som fremtidig tilkaldevagt ved evt. nødsituationer og som dommer til venskabsakampe o.l., Vi har delvist accepteret og givet ham et tilbud, pt afventer vi en tilbagemelding på dette.

Trænerkursus:
Klausen har overfor bestyrelsen afgivet et ønske om at komme på et DBU-trænerkursus.
Der er ikke truffet nogen afgørelse omkring dette endnu.

Papiroprykning:
Bestyrelsen besluttede sig for at skriftligt at ansøge om oprykning til serie 4. Da Der var intet at tabe ved dette og da klubben tidligere har haft held med dette, sås det som en god idé.

Startside     1 side tilbage