| Pressemeddelelse, den 9 / 5 - 2002 | ![]() |
|
Flodhest skal kendetegne F.C. Ypsilon
Den lokale fodboldklub F.C. Ypsilon har fået nyt logo. Det nye logo forestiller en flodhest, og selv om det lyder en smule sært, er valget sket med stor eftertanke. ”Ligesom flodhesten er vi ikke verdens hurtigste, men til gengæld er vi blandt de farligste,” lyder begrundelsen fra Ypsilons kasserer Jacob Holst Madsen, der har stået for designet. Fodboldklubben F.C. Ypsilon har givet sig selv et nyt logo i gave til klubbens syv-års fødselsdag. Det nye logo forestiller en gabende flodhest og blev valgt ved en afstemning blandt klubbens medlemmer på Ypsilons hjemmeside www.fcy.dk.
Flodhesten minder meget om Ypsilon
”Min idé var at lave et logo med et dyr. Valget faldt på en flodhest, fordi det er Afrikas farligste dyr, vejer utroligt meget og ikke er blandt de hurtigste dyr på landjorden. Alt dette passer utroligt godt til Ypsilon. Vi er Vestegnens farligste hold, er rimelig tunge i det med en gennemsnitsvægt på ca. 85 kg. og samtidig er vi ikke blandt de hurtigste på landjorden,” siger han. Den vurdering er klubbens medlemmer åbenbart helt enige i. Det nye logo fik 43 procent af stemmerne og vandt dermed suverænt afstemningen foran de fem øvrige bidrag.
God sæsonstart for Ypsilon
Af: Jacob Andersen |